Profil

amaliegade, tegnestuen
Tegnstuen på Amaliegade 2D, Horsens

Historie
Schwarz Arkitekter A/S er etableret som et personligt ejet enkeltmandsfirma i 1967 og omdannet til aktieselskab i 1989.
Firmaet er medejer af arkitektfirmaet Archinet KS, etableret i 1998.

Arbejdsområder
Firmaets kompetencer og profil omfatter alt indenfor rådgivning ved nybygning og renoveringer af boliger, institutioner, idrætsbyggeri, samt undervisnings- og sundhedsbyggeri. Herudover har vi stor erfaring med erhvervs- og administrationsbyggeri, samt ekstensiv bygherrerådgivning.
Firmaet udfører rådgivning med byggeopgaver for såvel offentlige som halvoffentlige og private bygherrer. Vort mål er gennem dialog med bygherren at arbejde for en optimal teknisk og arkitektonisk rådgivning fra skitseprojekt til aflevering af den indflytningsklare bygning.
Ved hvert projekt handler det om at udforske en opgaves specielle potentiale, dets muligheder og dets begrænsninger for at sikre den bedst mulige løsning. Både i forhold til den økonomiske ramme og i relation til stedet og landskabet, til samtiden, til brugerne og det liv, der skal udfolde sig.

Medlemskaber
Firmaet er medlem af følgende brancherelaterede foreninger:

• Danske Arkitektvirksomheder (Danske Ark)
• Foreningen bips (byggeri – information – produktion – samarbejde)
• Byggeskadefonden (Bsf og BvB)
• Byggeriets Evaluerings Center (BEC)

dronningborg
Dronningborg Industries – Kursus- og efteruddannelses-bygning i Randers

Organisation
Firmaets størrelse og struktur gør Schwarz Arkitekter A/S i stand til at løse komplekse og mangeartede opgaver. Firmaets vigtigste fokus er medarbejdernes viden, kapacitet og kompetence, hvor den enkelte medarbejders engagement og ansvarlighed er i centrum.
Firmaet beskæftiger i gennemsnit 6 – 10 medarbejdere fordelt på arkitekter, bygningskonstruktører og administrativt personale.

Kvalitetssikring
Tegnestuens kvalitetsstyringssystem er baseret på ISO 9001 og på vejledningerne i “Kvalitetsstyring i arkitektfirmaer” udarbejdet af Danske Ark. Ikke mindst baserer det sig på den af Danske Ark og FRI udarbejdede “Vejledning i projektgranskning”.
Der oprettes for hver sag, en separat kvalitetssikringshåndbog, der løbende opdateres. Hver projekteringsfase afsluttes med en projektgranskning i henhold til sagens kvalitetssikringsplan.
Alle granskningsjournaler samles løbende og danner grundlag for tilsynsplaner samt sikkerheds- og sundhedsplan.

Miljøpolitik
Firmaets miljøpolitik udføres efter de systematikker, der afprøves og videreudvikles i praksis i projektsamarbejdet.
Det er tegnestuens miljømålsætning, at der med udgangspunkt i bygherrens overordnede miljøpolitik (Bygherrevejledning 2008 og BPS 129) foretages en prioritering af miljøpåvirkninger og miljøeffekter og at disse integreres i rådgivningsfaserne.
Metoder og redskaber, der anvendes for gennemførelse af miljørigtigt projektering vælges med udgangspunkt i “Håndbog for Miljørigtig projektering” (BPS publikation 121 og 123).

Sikkerhed og Sundhed
Virksomhedens Sikkerheds- og Sundhedssystem varetages af firmaets Arbejdsmiljøkoordinator for projektering (P).
Sikkerheds- og Sundhedsarbejdet udføres efter de bekendtgørelser, der er knyttet til Arbejdsmiljøloven og knyttes sammen med tegnestuens miljøpolitik.